Rejsebrev nr. 10. Ushuaia, Argentina

Rejsebrev nr 10
Sydamerikas sydligste by Ushuaia i Argentina
(Kap Horn er en del af Ildlandet, som hører under Chile)
I mit forrige brev nr. 9 berørte jeg til sidst de oprindelige stammer i Ildlandet. Det hører til en af de virkelig sørgelige historier at fortælle flere detaljer om dem.
I 1520 sejlede Ferdinand Magellan under Kejser Karl V’s flag igennem det stræde, som kom til at bære hans navn: Magellan Strædet. 3 hundede år senere i 1832 sejlede HMS Beagle på sin 2. opdagelsesrejse, og Charles Darwin var ombord. Darwin var forbløffet over den oprindelige befolknings primitive liv. Men da de ikke havde noget at stå imod med overfor de sygdomme, som Europæerne kom med, så døde de i massevis. De kunne heller ikke forsvare sig mod geværer og brutal nedslagtning – og på mindre end en generation var Ildlandets oprindelig folk udryddet. Som det står i min kilde: ”Folk, som havde kæmpet i 12000 år på at opretholde livet blev udryddet på 50 år.
Den anglikanske kirke så det som en missionsopgave at gøre de oprindelige folk kristne. Midt i 1800 tallet kom Waite Hockin Sterling og oprettede en missionsskole. Den første egentlige ansatte var Thomas Bridges, men det er hans søn, jeg vil fortælle lidt om. Lucas voksede op blandt de indfødte og lærte deres sprog og skikke. Han skrev som knap 75 årig en bog som beskrev de oprindelig folk og sammenstødet mellem kulturerne. Bogen kom 1948 og Bridges familien bliver i dag højt æret i Ushuaia.
Men det blev ikke det som for alvor satte Ushuaia på landkortet. Det blev et frygtet fængsel, som argentinerne byggede og som hele byen voksede op omkring, i dag er der 40.000 indb. Fangerne byggede selv fængslet og blev siden sat til at fælde træer og tilvirke tømmer eller brænde til civilbefolkningens kakkelovne. Helt frem til 1947 var fængslet hjemsted for nogle af de værste forbrydere, men også politiske fanger, var der. Der var 380 celler med plads til 800 fanger. I dag er fængslet museum.