Rejsebrev nr. 14. Santiago Sidste rejsebrev

Rejsebrev nr 14
15.02.2009 Santiago
Så er turen ved at være slut. De sidste 2 dage har vi været på vej fra Porto Montt til Valparaiso og vejret har været gråt og regnfuldt. Men Inger har vundet alles hjerter med sit strikkeri. Både tjenere og gæster har flokkedes om hende for at se hvordan knætæppet lidt efter lidt er blevet til. Alle 15 firkanter er strilkket og nu sidder Inger såmænd på værelset og hækler kanten rundt om.
Vi var meget imponeret over hvor gnidningsløst det gik at komme fra borde. I går fik vi besked om at vi skulle sætte en beige farvet etiket på vores kufferter og stille dem udenfor inden midnat. Aftenen gik med at spise 4 retter fornem mad i Trellis restaurant og bagefter teaterforestilling i vores private teater med plads til 900 tilskuere, sammen med vores gode rejsefæller Birgit og Carsten Ibsen.
På en seddel stod der, at vi skulle melde os et bestemt sted kl. 07:45 Kl.-8:00 gik vi fra borde sammen med Birgit og Carsten med vores håndbagage. Så gik vi lige ud i en bus, som kørte os hele havneterrænet igennem til en stor hal. Der stod vores kufferter sorteret efter farve og nummer, og vi kunne lige gå hen og hente dem. En venlig drager læssede dem op på en vogn og så var vi ude. Vi sagde at vi ville have en taxi til Santiago alle 4. Der var flere der bød sig til prisen var 250 dollars. Men så sagde en mand at han ville gøre det for 160 dollars. Jamen kunne han have bagagen? Ja ja hvis bare noget af det kom op på taget, og der er som bekendt højt til loftet.
Så slæbte vi af sted med vores tunge kufferter og fulgte en fremmed mand. Han var lidt foran og slæbte mine kufferter forrest. Et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg igen var LIDT naiv. Han kunne jo have nogen allierede som stjal alt hvad vi havde. Men man skal ikke altid være så mistænksom. Da han drejede ned af en gade, ventede han på os, og viste os sin Toyota Yaris.- Kunne vi 4 virkelig være i den, med 4 store kufferter plus håndbagage? Ingen problem. Op på taget med vores de største kufferter og resten i bagagerummet og resten på skødet.
Hector Enriques hed vores chauffør. Han kunne tale lidt engelsk og fortalte at han havde 2 børn, tvillinger, en dreng og en pige. Og han var en meget venlig mand i alle måder. Han kørte meget hensynsfuldt og der var virkelig meget politi på den 1½ times køretur til Santiago.
Han havde noget svært ved at finde rundt i Santiago og fandt først vores hotel efter nogen køren omkring.
Voers venner fortsatte til deres hotel.
Vi har fået et stort værelse for 50 dollars incl. Morgenmad og det var som beregnet forudbetalt, og vi bor i en meget rolig del af Santiago. Her er en internet stue, hvor man gratis kan skrive og sende som man vil.
Men nu er det slut med disse rejsebreve. Jeg går ud fra at jeg ikke bliver bestjålet mere i denne omgang, så der er ikke meget mere at skrive om. Tak til jer, der gad følge os hele vejen igennem.
Tak for jeres kommentarer på bloggen, som vi har læst med glæde.
Kærlig hilsen og på gensyn fra Inger og Niels Ebbe
NB: Vi har fået et fint certificat på at vi har passeret Kap Horn.